Test #1

Mad og forarbejdning

Hvor “ultra” er ultraforarbejdet?

Noget mad bliver hakket, bagt, frosset eller fermenteret. Andet bliver delt op i flere bestanddele og samlet igen. Men mere forarbejdning betyder ikke automatisk, at en fødevare er usund.

Forarbejdning er en del af vores madkultur

Vi har forarbejdet fødevarer i tusindvis af år. Vi koger, bager, fryser, fermenterer og sylter for at gøre maden mere sikker, holdbar og velsmagende.

Det interessante er derfor ikke kun, om maden er forarbejdet – men hvordan, hvorfor og hvad den bidrager med.

Tre ting du kan kigge efter

1. Hvad er der sket? Er råvaren blot blevet kogt eller frosset, eller er den blevet delt op og samlet på ny?
2. Hvorfor? Handler forarbejdningen om holdbarhed og sikkerhed – eller primært om smag, tekstur og convenience?
3. Hvad bidrager den med? Indeholder produktet fibre, protein og andre næringsstoffer, eller hovedsageligt energi, salt, sukker og fedt?

NOVA-systemet giver overblik – men ikke hele svaret

NOVA-systemet opdeler fødevarer efter graden og formålet med deres forarbejdning. Det er en nyttig måde at forstå forskellene på, men kategorien fortæller ikke nødvendigvis alt om, hvor sund en fødevare er.

Et industribagt fuldkornsbrød og en sød snack kan eksempelvis begge være ultraforarbejdede, selv om de kan have meget forskellig betydning i en samlet kost.

Det er helheden i kosten, der betyder mest

Forskning forbinder et højt indtag af visse ultraforarbejdede fødevarer med blandt andet overvægt, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom. Men der er stor forskel på de produkter, der ender i kategorien.

Kan sagtens have en plads Fx fuldkornsbrød, fermenterede produkter og nogle plantebaserede alternativer, når de bidrager med næring og gør hverdagen lettere.
Bør fylde mindre Produkter med meget energi, salt, sukker eller fedt og lav mæthed – især når de erstatter grøntsager, frugt, fuldkorn og bælgfrugter.

Hvad med E-numre?

Tilsætningsstoffer bruges blandt andet til at forbedre holdbarhed, konsistens og stabilitet. Derfor giver det mere mening at se på, hvad et tilsætningsstof bruges til, end blot om produktet indeholder et E-nummer.

Og hvad med klimaet?

Forarbejdningsgraden fortæller heller ikke direkte, hvor stort et klimaaftryk en fødevare har. Her spiller råvarerne ofte en større rolle. Et forarbejdet planteprodukt kan derfor stadig have et lavere klimaaftryk end mange animalske alternativer.

Fire gode pejlemærker

  • Lad grøntsager, frugt, bælgfrugter, nødder og fuldkorn fylde godt i hverdagen.
  • Brug convenience, når det giver mening – uden at gøre forarbejdningsgraden til det eneste kriterium.
  • Se på næringsindhold, ingredienser, mæthed og portionsstørrelse samlet.
  • Tænk i balance og variation frem for perfekte eller forbudte fødevarer.
Læs hele undervisningsforløbet hos Tænketanken Frej →

Denne tekst er en selvstændig formidling af emnet med udgangspunkt i materiale fra Tænketanken Frej.